Samarbejdspartnere

Med de bedste samarbejdspartnere kan vi levere de bedste løsninger

Vores partnerskaber sikrer flere muligheder
og fordele for vores kunder

For at kunne levere det skarpeste produkt – og bruge vores tid bedst muligt – har vi i Webbler en række forskellige partner. Og det er både partnere, der hjælper os med at levere vores ydelser, samt systempartnere, der sikrer, at vi altid holder os opdateret og velinformeret omkring de systemer, som vi og vores kunder arbejder i. 

TEXTA er et inbound-bureau med speciale i content marketing fra Århus. Vi samarbejder med TEXTA ift. til indholdsproduktion, herunder navnlig tekstforfatning til vores hjemmeside- og webshopkunder, men også annoncetekster og meta-data. Med mere end 40 content specialister tilknyttet fra både Danmark, Sverige og Norge betyder det, at vi kan tilbyde vores kunder værdiskabende indhold på flere sprog og platforme til en konkurrencedygtig pris, ligesom vi har mulighed for at skalere både op og ned efter den enkelte kundes behov. Deres indsigt i digitale discipliner som SEO er desuden en garanti for, at indholdet overholder alle de gængse spilleregler og anbefalinger fra Google mv. Vi er superglade for vores tætte samarbejde med TEXTA, der leverer det indhold, som sikrer synergierne mellem de øvrige indsatser og platforme.

DanDomain er en del af Zitcon, som bl.a. også ejer Surftown, SmartWeb og Wannafind. De arbejder med webshops i de såkaldte hosted shops, som har en række integrationer og apps tilknyttet med fokus på online marketing. Mange af vores kunder har deres website placeret i DanDomain, og ved at være DanDomain-partner sikrer vi os en solid adgang til ny information. Det giver os mulighed for at levere det bedste produkt til vores kunder, der har sin shop liggende hos DanDomain.

Sleeknote er et danskudviklet leadindsamlingsværktøj, som gør det legende let at indsamle leads og forbedre dine brugers adfærd på dit website eller din webshop. Og med en række integrationsmuligheder til alverdens email-systemer er det nemt at føre dine nye leads over til brug i din email marketing. I Webbler bruger vi aktivt Sleeknote på en række af vores kunder, som vi hjælpe med leadindsamling; både webshops og B2B-virksomheder.

Også SmartWeb er tilknyttet og ejet af Zitcom-koncernen, der også ejer DanDomain. Som marketingpartner hos SmartWeb er Webbler et af de få bureauer, som SmartWeb henviser deres bruger til ved efterspørgsel efter hjælp til at vækste sin webshop gennem online marketing. Ydermere giver partnerskabet os mulighed for at få indsigt i udviklingen af SmartWeb, hvorfor vi kan være på forkant og levere den bedste ydelse til de kunder, vi har, som har deres webshop i SmartWeb.

I Webbler er vi certificerede specialister og derved også Google Partner. Det giver os adgang til Googles partnerprogram, som kan give vores kunder fordele og holde os opdateret på de ting, der kommer i Googles produkter (fx Google Ads og Google Analytics).

Med solide integrations- og automatiseringsmuligheder til især hosted shops – fx DanDomain og SmartWeb – er Heyloyalty en troværdig partner, når vi arbejder med email marketing for vores webshop-kunder. Systemet har basis i Aarhus, og på de hyppige partnermøder, vi afholder med HL, holder vi os altid opdateret og får prøveadgang til nye funktioner. Ydermere bliver vores nye medarbejdere udførligt lært op i systemet, så de kan hjælpe vores kunder fra dag ét.

Med en webshop-platform baseret på SmartWebs (og ejet af Zitcom) er også Wannafind vores samarbejdspartner, så vi altid kan holde os opdateret omkring nyheder i systemet. Det giver os mulighed for at hjælpe vores kunder, der har deres webshop baseret i Wannafind, på bedst mulig vis og med den mest opdaterede viden og indsigt i systemet.

Vores samarbejde med E-mærket går ud på, at vi skal sikre tryghed på danske webshops. Udover at give indsigt til formålet med E-mærket, så vi kan hjælpe vores kunder, giver samarbejdet os også adgang til juridisk assistance for alle retlige områder, der umiddelbart har med e-handel at gøre.

Er du interesseret i et partnerskab?

Har du et produkt, en virksomhed eller andre positive indvirkninger, skal du være hjertens velkommen til at kontakte os. Så tager vi glædeligt dialogen med dig. 

Webblers nyhedsbrev holder mig opdateret med ny viden om online marketing.

Dennis Wormark

CEO & Partner, TEXTA ApS