Risikospredning kan sikre økonomien i din forretning

DATO

20. februar 2023

LÆSETID

3 min.

SKREVET AF

Celina Simonsen

DATO

20. februar 2023

LÆSETID

3 min.

SKREVET AF

Celina Simonsen

Du har måske hørt det før, jeg siger det i hvert fald tit – og det er endnu vigtigere nu end det nogensinde har været. Risikospredning styrker din forretning, både ved at nå ud til nye segmenter og samtidig understøtter kerne kanaler såsom Google Ads og Meta Ads. Risikospredning sikrer også et solidt fundament for din omsætning.

Spørger du google, definerer den risikospredning som: “… et begreb der bliver benyttet i forbindelse med investeringer. Man bør generelt sprede sin risiko på flere forskellige aktiver, så man ikke er afhængig af ét eller få aktiver.”

og det er vi helt enige i!

For det er nemlig det risikospredning handler om. Markedsføring er en investering. Set med markedsføringsbrillerne, så er din forretning utrolig sårbar, hvis du er afhængig af en kanal. Også selvom den performer rigtig godt. Du har selv kontrollen over hvad du annoncerer og kvaliteten af det, men hvad vi ikke styrer er efterspørgsel og verdenssituationen. Hvis du har satset hele baduljen på en kanal skal du nok fortsætte med at læse med her.

Er du nemlig afhængig af en kanal og ikke har spredt din markedsføringsindsats burde du kigge ind i alternative kanaler, som kan styrke din position på markedet. Ikke nok med at de alternative kanaler hjælper dig med at nå nye segmenter på markedet, det styrker også dine allerede igangsatte indsatser – såsom Google Ads og Meta Ads.

 

Google Ads og Meta Ads

Mange kan nikke genkendende til at størstedelen af den samlede omsætning kommer fra Google – og samtidig, at det er blevet dyrere at annoncere på Google sammenligner jeg med 2021. Det vil altså sige, at du får mindre ud af dine annoncekroner, og egentlig skal bruge flere penge for at opnå den samme omsætning. Så er du interesseret i at vækste, så skal der faktisk ret meget til.

Markedsføring skal være rentabelt, ellers er det jo en dårlig forretning. Du kan ikke selv skrue på klikpriserne på Google. Du kan fravælge de for dyre søgeord men det er jo heller ikke optimalt, hvis der er omsætning at hente på det. Søgninger er efterspørgsel på et bestemt produkt eller en produktgruppe, og falder antallet af søgninger kan det betyde en mindsket efterspørgsel eller behov. Falder efterspørgsel er det lige meget hvor mange søgeord du ligger på, så falder omsætningen også.

En stor del af trafikken Google skaber bruger vi til målgrupper i Meta Ads. Hvad Meta brillerer til er at samle op på trafik i forskellige retargeting grupper. Falder mængden af trafik, falder effektiviteten af målgrupperne. Så det hele hænger altså sammen.

Men det er her alternative kanaler kommer i spil. Udover at de kan skabe omsætning i sig selv vil du også få trafik ind fra dem. Oftest til en væsentlig billigere pris end Google Ads da konkurrencen ikke er lige så stor. Den trafik bruges til målgrupper i Meta Ads. Meta Ads er også, hvad vi kalder, en push kanal. Det betyder at vi skubber annoncerne og produkterne ud til relevante målgrupper, som ikke nødvendigvis er kendt med din forretning. Når du gør opmærksom på dine produkter skaber det efterspørgsel, som så fuldender cirklen og styrker Google Ads.

Hvilke alternative kanaler som giver mening for din forretning afhænger af din målgruppe og produkt, men der er helt sikkert flere muligheder derude for din forretning.

 

Alternative kanaler

Der er et væld af alternative kanaler, og de har hver især deres styrker. Alt afhængig af dit produkt kan en eller flere være med til at styrke din forretning og få netop dit produkt ud til nye segmenter på markedet, som du får ikke har nået. For at nævne nogle få, er der stort potentiale i følgende kanaler:

  • Bing Ads
  • Snapchat
  • LinkedIn
  • TikTok
  • Pinterest
  • SoMe

Risikospredning og alternative kanaler er ikke hvad redder din forretning, står du allerede overfor problemer, men de kan hjælpe dig med at styrke din position før det går galt! Står du derfor lige nu og føler usikkerheden inde bagerst i, så tag fat i os.

Jeg håber det har givet lidt stof til eftertanke!