DATO
LÆSETID

SKREVET AF

DATO
LÆSETID

SKREVET AF


Vil du gerne øge dine annoncers klikrate – og gøre dem mere relevante for brugerne? Så skal du se med her. For med Google Ads udvidelser har du netop muligheden for at fremhæve relevante informationer om din virksomhed, som kunne have værdi og relevans for brugeren på den anden side.
Med udvidelser har du mulighed for at øge din synlighed i resultaterne, da annoncer med udvidelser ikke mindst er mere iøjnefaldende end regulære annoncer, men også mere relevante. Vi ser oftest en stigning i samlede antal klik og generelt flere interaktioner med annoncer, hvis der gøres brug af udvidelser.
Udvidelserne stiller man tilgængelig i Google Ads, men der er ingen garanti for at de bliver vist. Vi anbefaler dog, at man gør det alligevel, da det i langt de fleste tilfælde øger effektiviteten af ens annoncer.
Der findes forskellige typer af Google Ads udvidelser, som er udspecificeret lige her:
Adresseudvidelser
Med en adresseudvidelse har du mulighed for at stille din virksomhedsadresse til rådighed og dermed tilskynde folk til at besøge din virksomheds fysiske adresse. Dette giver særligt god mening, hvis du har en butik eller et showroom.
Infoudvidelser
Infoudvidelser bruges især i de tilfælde, hvor du gerne vil fremhæve dine vigtigste USP’er. Har du blandt andet gratis fragt, hurtig levering eller lignende, så er det her, at du kan tydeliggøre det. Infoudvidelser bruges især til fortælle kunderne, hvorfor de skal vælge dig og hvad der gør jeres virksomhed unik.
Opkaldsudvidelser
Vil du gerne have, at folk skal ringe til dig eller kontakte dig telefonisk? Med opkaldsudvidelser kan du føje et telefonnummer og en opkaldsknap til dine annoncer, så kunderne hurtigt kan ringe ind til dig.
Udvidelser med undersidelinks
Er dit mål at få kunderne til at besøge specifikke sider på dit site – eller vil du gerne fremhæve dine top-kategorier? Så er udvidelser med undersidelinks noget for dig. Her er det muligt at fremvise udvalget på din hjemmeside og sende folk direkte til bestemte sider. Det kan som nævnt eksempelvis være dine topsælgende kategorier, nyheder, åbningstider eller lige hvad der giver mening for dig og dit website at synliggøre.
Udvidelser med websiteinfo
Vis de oplysninger, som er mest værdifulde for potentielle kunder ved at bruge en overskrift som fx tjenester, brands, services eller lignede – og synliggør her en liste. Det kan bl.a. være, at du gerne vil fremhæve din virksomheds forskellige ydelser – eller måske de mest populære brands? Så skal du bruge udvidelser med websiteinfo.
Billedudvidelser
Med billedudvidelser har du mulighed for at fremhæve relevante billeder, der supplerer de eksisterende tekstannoncer. Billedudvidelser kan øge effektiviteten af annoncer ved at forstærke og visualisere budskabet i tekstannoncen gennem fængende billeder eller grafik.
Prisudvidelser
Med prisudvidelser kan du vise dine services eller produktkategorier og fremhæve priser, så brugerne på den anden side kan gennemse dette direkte fra annoncen. Prisudvidelser er dog endnu ikke en mulighed i Danmark – så det bliver først aktuelt for os senere.
Promoveringsudvidelser
Fremhæv tilbud, kampagner og udsalg med promoveringsudvidelser. Det kan bl.a. være i forbindelse med juleudsalg, black friday eller lignende. Tilbud lokker folk til – og derfor er promoveringsudvidelser særligt gode at bruge i din annoncering på Google Ads.
App udvidelser
Har du en app og er dit mål at få flere app-downloads? Så skal du bruge app-udvidelser.
Udvidelser til kundeformularer
Giver det mening for din virksomhed at indsamle leads og få folk til at indsende deres kontaktoplysninger? Så er udvidelser til kundeformularer aktuelt for dig. Her kan du få folk til at tilmelde sig direkte via din annonce. Vi ved, at kunden gerne vil have det så nemt som muligt, så hvorfor ikke gøre det nemt for dem?
Der findes altså mange muligheder for at udvide dine regulære tekstannoncer med Google Ads udvidelser. Vælg dem ud, som er relevant for dig og sæt gang i at gøre dine annoncer mest muligt relevante – for både dig selv og for kunden. Jeg håber, at det gav dig et indblik i muligheder med Google Ads udvidelser og de forskellige typer. Held og lykke med det!