Øg dit salg gennem Instagram Shopping

DATO

7. oktober 2020

LÆSETID

10 min.

SKREVET AF

Camilla Arvad

DATO

7. oktober 2020

LÆSETID

10 min.

SKREVET AF

Camilla Arvad

Instagram er et voksende medie, hvor der er mere end 500 millioner Instagram-brugere verden over, der dagligt bruger app’en. Det der er at bide mærke i, er at 50 % af disse Instagram-brugere følger mindst én virksomhed. Så har du endnu ikke en Instagram Business profil til din webshop, ville det være en idé at komme igang, da der ligger potentiale for at øge din trafik til din webshop og dit salg endnu mere.

I dette blogindlæg vil jeg guide dig gennem opsætning af Instagram Shopping step by step. Men lad os først se på nogle eksempler, hvordan Instagram Shopping egentlig fungere:

 

På billedet herunder har jeg taget udgangspunkt i Ugleunger, som allerede har en virksomheds Instagram sat op. På billedet kan man se, at fanen viser en shop og du kan også klikke på “Vis butik” knappen. Dette gør det muligt for Instagram-brugere, der besøger Ugleungers Instagram side, at se alle deres produkter uden at forlade Instagram appen.

Hvis du har prøvet at poste et billede, hvor du har skulle “tagge” nogle venner, bekendte eller familiemedlem, så er det smarte ved Instagram Shopping, at det præcis er på samme måde, hvor du her bare skal “tagge” dine produkter og brands på dine opslag.

Dette tilføjer et lille indkøbstaske-ikon på dit billede, som gør, at når brugerne så trykker på billedet, kan de se priserne på de viste produkter og trykke på produktetiketterne for at se produktsider. Du kan endda også promovere dine produkter i Instagram Stories.

Med Instagram Shopping kan du tagge op til 5 elementer pr. billede eller 20 varer pr. karrusel, og hver gang du tagger et billede med dine produkter, så vises det indhold i et eksklusivt Shoppingfeed på din Instagram-Business profil. Når du tagger dine produkter på dine billeder, indeholder de både navn samt prisen på varerne.

 

3 fordele ved opsætning af Instagram Shopping:

1. Man kan opleve en stigning både på trafikken til webshoppen samt øget konverteringer.

2. Det gør det lettere for potentielle kunder at handle, da de kan gennemse dit katalog, kontrollere priser eller læse mere om dine produkter. De kan endda gemme produktet for så at vende tilbage til det senere.

3. Med Instagram Shopping kan du markedsføre dine produkter direkte, da du ikke har mulighed for at have klikbare links i dine opslag.

 

Du vil nu blive guidet igennem trin for trin i hvordan du opsætter Instagram Shopping.

 

Trin 1 – Inden vi går igang, skal du sørge for at din virksomhed opfylder følgende krav:

1. Din Instagram skal være en Instagram virksomhedsprofil

2. Overholde Instagrams handelspolitik for virksomheder

3. Linke din Instagram til din Facebook side

 

Trin 2 – Føj dit produktkatalog til din Facebook forretning

Når du har linket din Instagram profil til din Facebook side, skal du oprette en Facebook-forretning og synkroniseret dit produktkatalog. Da Instagram Shopping henter produktinformationer fra dit Facebook katalog.

 

1. Klik ind på din Facebook side: Hvis du endnu ikke har fanen “Forretning” i venstre side på din Facebook side, så skal du have tilføjet sideskabelonen “Shopping”.

Dette gør du ved at gå til indstillinger, og klikker på “Skabeloner og faner”, og vælger derefter Shopping, som skabelon.

2. Gå nu til fanen “Forretning” på din Facebook side

3. Her skal du acceptere Facebooks/Instagrams handelsvilkår og politik

4. Her vælger du “Betal på et andet website”, da Instagram Shopping ikke tillader, at du anvender “Send købsbesked”

5. Vælg hvilken valuta du bruger.

6. Når du har klikket gem, er næste skridt, at tilføje dine produkter til din shop “Tilføj produkt”. Her tilføjer du et par produkter med produktbillede, beskrivelse og andre informationer. Herefter generere Facebook automatisk et nyt produktkatalog i din Facebook Business Manager.

7. Når du har tilføjet et par produkter til din shop, skal du herefter gå til din Facebook Business Manager, og ind i katalog administrator. Det finder du herunder:

8. Når du har valgt det nyoprettet katalog, klikker du på “Datakilder” og “Tilføj produkter”.

9. Herefter skal du vælge hvordan du vil have tilføjet dine produkter til dit katalog. De fleste af vores kunder benytter et produktfeed, og herefter “Planlagt feed”, så den automatisk opdateres dagligt.

10. Her sætter du dit produkt feeds URL ind, og klikker på næste. Du behøver ikke at indtaste brugernavn og adgangskode.

11. Herefter udfylder du alle relevante felter. Vi anbefaler altid vores kunder, at sætte produktfeedet til at opdatere om natten. Når du har udfyldt felterne, skal du klikke på “Overfør”, og dit katalog til Instagram Shopping er nu oprettet.

Hvis du nu går tilbage på din Facebook side under “Forretning”, kan du nu se, at den indeholder alle dine produkter fra dit produktfeed.

 

Trin 3 – Instagram skal nu gennemgåes

Inden du får adgang til shopping funktionen på din Instagram side, skal din Instagram først gennemgås af Instagram. Dette sker automatisk. Ofte tager det et par dage før den bliver tilgængelig på din Instagram.

Vil du tjekke, om du er blevet godkendt, så kan du se det, når du poster et billede på Instagram, da du nemlig har mulighed for at tagge dine produkter.

Trin 4 – Aktiveret produkttags

Når din Instagram er blevet godkendt til shopping, skal du ind og aktivere produkttags. Dette gør du ved at gå til din Instagram og klikke på “Indstillinger”, hvorefter du klikker på “Shopping” for at trykke “Fortsæt”. Til slut vælger du det ønskede produktkatalog, og du er nu klar til at tagge dine produkter i dine opslag.