DATO
LÆSETID

SKREVET AF

DATO
LÆSETID

SKREVET AF


Kære webshopejer
Det bedste du kan gøre for dig selv (og din webshop selvfølgelig) er at investere i SEO. Hvis du har mod på at kaste dig ud i det selv, koster det kun din tid.
Hvis det er tilfældet – så velkommen til!
Jeg vil præsentere 4 værktøjer du med fordel kan gøre brug af. Alle 4 har forskellige funktioner, og vi kommer omkring planlægning og udforskning af søgeord,, tekstproduktionen, de berygtede title tags og meta beskrivelser samt afrapportering.
Lad os komme igang!
Mit mest brugte værktøj – Ahrefs
Ahrefs er et musthave! Så kort kan det siges. Noget af det du kan med Ahrefs er at undersøge søgeord. Du kan indtaste din shop og se, hvilket søgeord Google rangerer din webshop på. Derudover kan du bruge værktøjet “Keyword Explorer” til at undersøge nye søgeord du har i tankerne.
Når du skal finde nye søgeord er det nemlig vigtigt at tjekke, om der er overhovedet er nogle søgninger herpå. Er der ikke det, så gå blot videre til det næste på din liste.
Derudover kan du også bruge Ahrefs til at undersøge dine konkurrencer. På samme måde som du kiggede på din egen webshop, kan du taste din konkurrent ind og se, hvilke søgeord de rangerer på. På den måde kan du hurtigt finde ny inspiration til mulige søgeord og nye områder, du måske ikke selv havde tænkt på før.
Kvalitetssikrer din tekst – Wordcounter
Når du har fundet dine søgeord, er du klar til tekstproduktionen. Til det er Wordcounter netop, hvad du har brug for.
SEO-optimerede tekster har forskellige regler, og en af dem er, at dit søgeord (eller en variant heraf) skal indgå i teksten 3-5%. For at du er fri for at tælle, tælle og tælle igen, holder Wordcounter styr på dette for dig. Derudover holder Wordcounter også øje med den samlede tekstlængde.
Med et værktøj som dette ved hånden skal du blot koncentrere dig om at skrive spændende indhold, som kan fange din læser – og i sidste ende skubbe kunden tættere på salget.
Med andre ord er Wordcounter let og hurtig kvalitetssikring af dine tekster. Er du interesseret i at vide, hvordan du skriver de bedste tekster? Vi har samlet det til dig i et blogindlæg: 7 tips til den gode produktbeskrivelse.
Fang kunden ved første møde – CTR Tool
Intet SEO-arbejde uden title tags og meta beskrivelser. Måske kender du allerede til det, og ellers er det noget du i hvert fald skal have styr på!
Som du forhåbentlig har fanget, er title tag og meta beskrivelse alfa omega i dit SEO arbejde. Med CTR Tool kan du optimere dine title tags og meta beskrivelser, så de følger alle de bedste råd – og nok vigtigst – fanger kundens opmærksomhed.
Så snart du går i gang med at bruge værktøjet, fortæller CTR Tool dig nemlig, hvad du kan gøre bedre.
Jeg har samlet tips og tricks til at optimere dine title tags og meta beskrivelser. Dem finder du i indlægget: Sådan laver du title tag og meta beskrivelse og hvorfor det er vigtigt.
Følg din organiske udvikling plads for plads – Accuranker
Nå. Så langt så godt, men jeg tænker du også er interesseret i at følge med i udviklingen… har jeg ret?
I så fald skal du stifte bekendtskab med Accuranker.
På Accuranker kan du oprette dit domæne – det er der som sådan ikke noget vildt i. Det som er fedt er, at du kan holde øje med dine organiske placeringer. I Accuranker kan du nemlig indtaste de søgeord du fandt i Ahrefs og arbejdede med i din tekstproduktion.
Accuranker finder dernæst frem til, hvilken plads du ligger på pt, og du kan derfra følge udviklingen – som forhåbentlig er op mod en 1. plads i Googles søgeresultater.
Over tid vil du se resultaterne af dit organiske arbejde, både ift. en højere placering i Google, men også ift. mere trafik på din webshop.
Med disse 4 værktøjer i din SEO værktøjskasse er du klar til at tage kampen op med Google.
Rigtig god arbejdslyst!