Marketing Automation

Præsenter mere relevant indhold for dine brugere og spar tid.

Én til én-kommunikation øger dit afkast

Ved at vise kampagner, udsende nyhedsmails og annoncere mod specifikke segmenter i din målgruppe, kan du præsentere hyperrelevant indhold.

Kasper Friis
Head of Online Marketing

+45 81 40 59 48
kf@webbler.dk

Marketing Automation - Cases

Historier fra kunder, hvor vi har arbejdet med automatisering. 

149% stigning i samlet omsætning

Corner Of The West er et danskproduceret tøjmærke med rødder i vestjylland.

LÆS CASEN OM Corner Of The West ⋙

227% flere besøgende fra organisk trafik

FoodTV er Danmarks foretrukne online madunivers. Universet er skabt af folkene bag den folkekære serie Masterchef.

LÆS CASEN OM FoodTV ⋙

129% stigning i samlet omsætning

RAW58 producerer og sælger interiør i rå materialer, der giver et industrielt præg til boligindretningen.

LÆS CASEN OM RAW58 ⋙

Hvad er marketing automation? 

At din online markedsføring er automatiseret, så din målgruppe modtager indhold i deres interessefelt med hjemmel i den adfærd, du har indsamlet. Så nemt kan det siges – men så simpelt forholder det sig ikke i virkeligheden. For at kunne automatisere skal du have udførligt kendskab til din målgruppe, formidling og være knivskarp på din kunders rejse mod køb (customer journey).

 

Formålet er, at du ikke længere skyder med spredehagl i din annoncering og “håber på,” at det præsenterede indhold er relevant for modtageren. Nej, nu ved du, at indholdet er relevant – fordi brugerens adfærd peger herpå.

 

Som eksempel kan nævnes rejsebranchen; hvis du har læst om rejser til Tyrkiet i vinterferien syv gange de sidste uger – så må konklusionen være, at du er interesseret i en sådan rejse. Og med hjemmel i den data kan rejsebureauet ringe dig op til en snak, sende dig en informationsmail om Tyrkiet-rejser eller dele videoer af de skønneste oplevelser fra Tyrkiet på deres Facebook.

 

På den anden side kan det noteres, at hvis du kigger efter Tyrkiet-rejser (og kun det), giver det selvsagt ikke mening at vise dig skirejser også i vinterperioden. Du vil gerne ned, hvor der er varmt – det siger din adfærd.

 

 

Adfærdsregulering og dataindsamling: Mere relevant indhold

Enhver, der arbejder med marketing, deler samme frygt: At det indhold, der sendes ud, ikke falder i god jord hos modtageren. Det kan fx være lav åbningsrate på en email, dårlig interaktion med et Facebook-opslag eller generelt annoncer, der ikke præsenterer et så godt afkast, man havde håbet på.

 

Fejlen hertil er ofte, at det bliver til en gættekonkurrence om, hvilket indhold der er relevant for målgruppen. Tænk, du kan have enormt mange forskellige mennesker i forskellige stadier af deres kunderejse i samme målgruppe – og det samme indhold virker ikke lige så godt til bruger X som til bruger Y.

 

En ny bruger, der lige har lært din virksomhed at kende, og en gammel storkunde, der har handlet aktivt gennem de sidste tre år, bør ikke præsenteres for det samme indhold. Den nye bruger skal først have en fornemmelse af jeres virksomhed – og den gamle bruger skal måske forkæles med rabatkode og udelukkende have nyheder at vide.

 

Ved at automatisere denne del slipper du for at lege gætteleg. Nu har du meget større sandsynlighed for at ramme rigtigt, eftersom det er brugerens adfærd og de triggers, hun udløser, der angiver det indhold, hun bliver præsenteret for – nøjagtig som vi så det med ovenstående eksempel fra rejsebranchen.

 

Et andet eksempel er os – jeg sender dagligt flere hundrede emails afsted. Men jeg opretter sjældent mere end én kampagnemail i måneden. Det skyldes, at jeg har opsat et flow, som ud fra mine leads’ adfærd udsendes. Det giver mine leads indhold, de har interesse for, det sparer mig for gætteleg, og det sparer mig ikke mindst for en hel masse tid.

 

 

Tidsbesparende (og effektiv) marketing

 

At oprette indhold til hvert segment i din målgruppe manuelt vil tage enormt lang tid. Og derfor kommer du også til at spare manuelt tastearbejde med automatisering af (dele af) dit marketing-setup. Efter opsætning af flows med hjemmel i tidligere data kan du – dog med løbende optimering – lade maskinen køre af sig selv.

 

På den måde frigiver du hænder og leverer mere relevant indhold på samme tid.

 

 

Leadscoring – vurdering af dine leads

 

En vigtig gren i dataindsamling er vurdering af dine enkelte leads – såkaldt leadscoring. Begrebet dækker kort og godt over, at en bruger bliver tildelt X point, hver gang der udføres en given handling. Det kan fx lyde således:

 

Hver gang en bruger besøger min hjemmeside, får han 5 point, og når han læser min email, får han 10 point. Efter 50 point opnået sender jeg ham en mail med call-to-action (fx kontakt mig).

 

Leadscoring kan også være meget mere detaljeret end som så. Udover generel vurdering af dine kontakter handler det også om at finde ud af, hvilke områder der interesserer hvilke kontakter. En bruger, der har kigget på skirejser syv gange skal ikke have samme mail som den bruger, der har kigget på rejser til sydens sol tolv gange.

Email marketing automation

 

Et af de helt store områder, når det kommer til automatisering, er email marketing. Dels fordi mange mailsystemer tillader onsite-tracking, hvor du kan følge dine leads. Og dels fordi det giver dig mulighed for at tracke personer med udgangspunkt i deres oplysninger (people based tracking) – frem for blot tracke enheder (cookie based tracking).

 

Det populære system MailChimp har muligheder – i et begrænset omfang – for automatisering; både for webshops og servicevirksomheder. Men skal du helt ud i de dybe automatiseringsmuligheder, kan jeg anbefale dig følgende systemer.

 

Til E-commerce kan jeg anbefale vores partnere ovre i Heyloyalty. De har i den grad udviklet et fornuftigt system; specielt hvis du sidder i en hosted-shop som SmartWeb eller Dandomain.

 

Til servicevirksomheder kan jeg anbefale ActiveCampaign og Hubspot; begge systemer formår ydermere at smelte din marketing- og salgs-afdelingen sammen.

 

 

Automatisering i Facebookannonceringen

 

Som webshopejer er du formentlig allerede bekendt med de dynamiske produktannoncer – Facebook DPA. Her vises dynamiske annoncer med hjemmel i den data, som tidligere besøgende har anlagt: Fx lagt et bestemt produkt i kurven eller kigget på nogle produkter.

 

Men med integration til dit mail marketing-system kan du gå dybere. Her kan du i dine marketingflows tilføje folk til brugerdefinerede målgrupper (custom audiences) på Facebook og derved visse dem målrettede annoncer.

 

Lad os igen tage et eksempel:

 

Jeg har besøgt en revisor hjemmeside fire gange og læst om årsregnskab for anpartsselskab. Konklusion: Jeg må være temmelig interesseret heri. Vi har tidligere kigget på, at jeg i den henseende kan modtage en mail, der siger “Hej, skal du have hjælp til årsregnskabet i dit ApS?” Men nu får jeg også annoncer med selvsamme budskabet – fordi den trigger, der definerer, at jeg skal have en mail også definerer, at jeg skal tilføjes til en målgruppe, som jeg har lavet annoncer mod i Facebook Business Manager.

 

Du kan altså derved påvirke din målgruppe på flere forskellige kanaler med samme indhold – og det fungerer automatisk, fordi dine brugere selv bliver ført frem og tilbage i segmenterne ud fra de krav, du har opsat.

 

 

Vælg de rigtige værktøjer

 

Når du skal vælge værktøj, må du ikke begå samme fejl som 9/10 andre virksomheder. Du skal starte med at finde dine behov – og på baggrund af dine behov vælge system. Ikke omvendt.

 

Der er desværre en tendens til, at virksomheder vælger et system og kigger på mulighederne heri, hvorefter de udarbejder deres marketing automation-strategi. På den måde er det ikke sikkert, at det rigtige system er valgt, og funktionaliteten vælges ud fra systemets muligheder og ikke virksomhedens målsætninger.

 

Relevante ting at overveje ved valg af system: 

 

  • Hvem skal betjene systemet? Og er vedkommende teknisk eller ikke-teknisk orienteret? 

 

  • Har I brug for integration til salgsværktøj (CRM-system)?

 

  • Hvilke værktøjer skal I bruge sideløbende (fx Google Docs, salgsværktøj, andre analyseværktøjer)?

 

  • Hvor lang tid sætter I af? Hvor dybt skal I gå i mulighederne? 

 

  • Hvilke data skal I trække fra jeres hjemmeside (websitebesøg, hændelser, e-commerce)?

 

Det er selvsagt af afgørende betydning, at I får valgt det rigtige system fra start af.

 

 

Få hjælp til marketing automation

 

Uanset om I blot har brug for råd til systemvalg, rådgivning i mulighederne eller konkret hjælp til opsætning og udarbejdelse af strategi, skal I være hjertens velkommen til at tage kontakt til os i Webbler.

 

Vi har arbejdet med automatisering i online marketing for over tredive virksomheder i en række forskellige brancher – så vi kan helt sikkert også give dig et par gode råd med på vejen. Kontakt os her.

 

Løbende optimering påkrævet ved marketing automation

Trods det er tidsbesparende stiller marketing automation stadig store krav til den optimering, der foretages. At ramme plet med sine automatiske kampagner i første omgang kan være svært selv for en erfaren marketing-medarbejder. Derfor bør budskabene løbende tilpasses, indholdet modificeres og andre ændringer foretaget med hjemmel i den respons, der kommer fra de brugere, der har været igennem jeres marketing-tragt.

 

Gode muligheder for webshops

 

Som webshop har du den fordelt rent datateknisk, at du kan holde styr på den eksakte kundes ordrer over en given periode. Dette kan du naturligvis tage udgangspunkt i.

 

 

"Webblers nyhedsbrev holder mig opdateret med ny viden om online marketing."

Dennis Wormark

CEO & Partner, TEXTA ApS

Cases

227% flere besøgende fra organisk trafik

LÆS CASEN OM FoodTV⋙

129% stigning i samlet omsætning

LÆS CASEN OM RAW58⋙

Webblers nyhedsbrev holder mig opdateret med ny viden om online marketing.

Dennis Wormark

CEO & Partner, TEXTA ApS