Den andenstørste søgemaskine

Med gode videoannoncer på YouTube annonceringsplatformen kan du målrette din målgruppe; fx tidligere websitebesøgende, som du kender fra Google Ads.

Kontakt os, hvis du ønsker hjælp til at komme godt i gang med annoncering på YouTube.

YouTube-annoncering

De fleste forbinder nok YouTube-annoncering med de reklamevideoer, der dukker op, lige før en ønsket video afspilles, og som man er tvunget til at se noget af, før man kan opleve videoens reelle indhold. Et irritationsmoment for nogle, men en kæmpe industri og stor forretning for andre – særligt store, mellemstore og små virksomheder.

Faktum er, at YouTube efterhånden i lige så høj grad er blevet en effektiv platform for annoncering, som den er et socialt medie for video-upload og -deling. Og ligesom du har gode muligheder for at ramme helt specifikke målgrupper med annoncer på Google, Facebook og andre platforme, har du på YouTube et væld af muligheder for at nå ud til netop de personer, der er relevante og attraktive for din virksomhed. Som kommerciel aktør kan det derfor være en stor fordel at investere tid og penge i en indsats for at synliggøre sig på YouTube i form af målrettede annoncebudskaber.

Man siger, at et billede siger mere end 1000 ord, og tager man videoproduceret indhold i betragtning, ja så er antallet af ord nok nærmere det dobbelte eller endnu mere. Desto større grund og motivation til rent faktisk at implementere YouTube-annoncering aktivt i sin digitale marketing-strategi. Hos Webbler er vi specialister i annoncering via sociale medier, og vi står altid klar med kyndig vejledning og sparring – uanset om du skal have opbygget din strategi for YouTube-annoncering helt fra bunden af, eller om du skal udvikle og tage din allerede eksisterende indsats til nye højder.

Hvorfor YouTube-annoncering?

1,5 milliarder besøger eller logger ind på YouTube hver måned. Brugerne spenderer over en time på at se YouTube om dagen. Siden 2016 er antallet af mellemstore og små virksomheder, der anvender YouTube-annoncering, blevet fordoblet. De ekstreme tal taler nærmest for sig selv. YouTube er en social medieplatform i stor vækst og rivende udvikling og kan p.t. bryste sig af at være verdens andenstørste søgemaskine. Alene disse statistikker taler for, at du stærkt bør overveje at give videoannoncering på YouTube en chance, men der ligger yderligere en lang række fordele i denne annonceringsform.

For det første er YouTube-annoncering et audiovisuelt reklameformat, hvilket i sig selv afspejler store muligheder, da levende billeder og den multisensoriske oplevelse ofte skaber større engagement og emotionelle reaktioner hos brugerne. Dette kan betyde, at dine annoncer og budskaber gør større indtryk og lagres dybere i hukommelsen – dvs. øger chancen for konverteringer. For det andet er YouTube-annoncering meget billigere end eksempelvis traditionelle TV-reklamer, hvilket betyder, at videoannoncering ikke længere udelukkende er forbeholdt de helt store spillere på markedet, men i den grad også åbner et betydeligt muligheds rum for små eller mellemstore virksomheder.

For det tredje kan YouTube-annoncering være en supergod forretning, da du kun betaler for faktiske visninger, dvs. dem der reelt set ser din video, hvilket sikrer dig maksimalt udbytte af dine annoncekroner, da du kun betaler for brugere, der faktisk finder din reklame interessant. For det fjerde kan du helt selv styre, hvor og hvornår din videoannonce skal vises, samt nøjagtig hvilke potentielle kunder annoncen skal rettes mod. På samme måde kan du helt selv definere, hvad du ønsker at betale pr. visning – og du har til alle tider indsigt i det eksakte antal af brugere, der eksponeres for din videoannonce, og hvor mange sekunder af videoen de ser.

Der er altså utallige gode grunde til at integrere YouTube-annoncering i din digitale markedsføring sideløbende med de andre annonceringsindsatser, du har valgt at operere med igennem Google Ads.

Vi hjælper mere end 100
virksomheder med at vækste online.

TrueView – annonceformater på YouTube

Når du vil annoncere på YouTube, foregår det igennem Google Ads-interfacen, ligesom det gælder for din øvrige søge- og display-annoncering. Der findes flere former for YouTube-annoncering, hvoraf særligt to typer er værd at fremhæve. Begge annonceringsformer er inden for kategorien ”TrueView”, der netop henviser til, at du med disse annoncer kun betaler for ”rigtige” eller rettere faktiske visninger.

Den første type kaldes ”TrueView In-Display”, som grundlæggende fungerer ligesom klassisk annoncering i Googles søgeresultater. Annoncerne er søgeordsbaserede, hvor brugerne bevidst og aktivt søger efter bestemte YouTube-videoer ved hjælp af specifikke søgeord. Din videoannonce vises således hos de brugere, som anvender netop de søgeord, der er relevante for annoncen. Her placeres annoncerne enten øverst i søgeresultaterne på YouTube, ved siden af en video der afspilles, eller som provomerede videoannoncer på YouTube-forsiden. Fordelen ved denne type ”pull”-marketing er, at brugeren selv på eget initiativ (op)søger det, som din virksomhed udbyder, hvilket skaber et større interessemæssigt engagement, der i sidste ende højner chancen for brugerkonverteringer. Og så betaler du kun, når brugeren rent faktisk vælger at klikke for at se videoen.

Den anden type YouTube-annoncering kaldes ”TrueView In-Stream” og kan omvendt klassificeres som ”push”-markedsføring, da vi her har at gøre med annoncer, som brugerne ikke aktivt selv opsøger, men som annoncørerne ”påtvinger” dem at se, hvilket naturligvis har betydning for konverteringsraten. Denne annonceringsform bliver vist lige før afspilningen af en YouTube-video og kan skippes af brugeren efter fem sekunder. Såfremt at din videoannonce er af 30 sekunders varighed eller derover, betaler du først, når en bruger har set 30 sekunder af videoen, mens annoncer på under 30 sekunder kun betales for, når brugeren ser hele annoncen til ende.

En af fordelene ved denne type YouTube-annoncering er det korte spænd på fem sekunder i starten af annoncen, der reelt set er ganske gratis annoncering for dig, da brugeren i disse sekunder er tvunget til at se med. Det gælder således om at udnytte dette korte tidsspænd maksimalt, da du her har en meget fokuseret bruger, og derfor bør du formidle de allervigtigste budskaber, som f.eks. logo, tilbud, taglines og lignende så tidligt i videoen som overhovedet muligt.

Segmenteringsmuligheder med YouTube-annoncering

Ligesom det efterhånden gælder for de fleste annonceringsformer, har du med YouTube-annoncering rigtig gode muligheder for at målrette din markedsføring og segmentere ud fra en lang række parametre, så du er sikker på at ramme de allermest relevante personer for din virksomhed og din kerneydelse. Du har bl.a. mulighed for at segmentere ud fra, hvilke andre typer videoer brugerne søger på og finder interessante samt en lang række demografiske parametre og søgeord. Uafhængig af, hvilken YouTube-annonceringsform du anvender, har du desuden rig mulighed for at monitorere, analysere og evaluere på dine annoncer løbende.

I Google Ads kan du bl.a. få oplysninger om dine videoannoncers effektivitet, din målgruppes demografi og engagements niveau, hvilke videoer dine kunder ser, og hvor lang tid de bruger på dem, samt om du faktisk når ud til den rette målgruppe. Mulighederne er mange og kan være svære at holde styr på. Derfor står vi hos Webbler altid klar til at vejlede dig på bedste vis, hvis du skulle få brug for det.

Vi tilbyder udelukkende skræddersyede løsninger og tilpasser samarbejdet efter netop din situation, dine ønsker og behov. Kontakt os allerede i dag til en uforpligtende snak og et godt tilbud, så du hurtigst muligt kan blive helt skarp på din YouTube-annoncering.