Facebook DPA

Målret dine tidligere webshop-besøgende med dynamiske produktannoncer.

Dynamiske annoncer med højt afkast

Vis de produkter, som dine webshop-besøgende kigger på, til dem i en Facebook-annonce – og se dit afkast gå til tops.

Kontakt, hvis du har brug for hjælp og rådgivning til eller opsætning af Facebook DPA.

Facebook cases

Om Facebook DPA

Som en forkortelse for dynamiske produktannoncer bruges udtrykket DPA i flæng. Og det betyder kort og godt, at du opsætter annoncer med et produktfeed. Det dynamiske kommer i, at Facebook viser bestemte produkter ud fra brugerens adfærd; så to brugere ser ikke altid den samme annonce. Du har en række muligheder for at vælge, hvilke produkter der skal vises. Mest populært kan være, at du gerne vil annoncere de produkter, som en bruger har lagt i kurv inden for de sidste 14 dage, men ikke købt. Og netop fordi denne annonce vises til brugere, der tydeligvis er enormt interesseret i dine produkter, vil den ofte køre med et højt afkast.

Opsætning af Facebook DPA

Til at opsætte annoncen skal du uploade dit produktfeed til Facebook; dette finder du under ”Kataloger” i din Business Manager. Dertil vælger du blot ’Opret annonce’ og klikker på ’Salg fra produktkatalog’. Har du opsat dit produktfeed korrekt, kan du nu vælge det og fluks springe videre.

Der er grundlæggende tre ting, som du skal være opmærksom på:

  • Du vælger den rigtige målgruppe.
  • Du vælger den rigtige konvertering at optimere mod.
  • Og du vælger den rigtige tekst.

Førstnævnte bør du splitteste på. Du kan både vælge dem, der allerede har lagt i kurv, men også andre muligheder: Fx blot produktvisning eller måske krydssalg.

Andet punkt er ligeledes værd at splitteste med; opret gerne en række annoncesæt, så du kan se, hvor du henter de bedste resultater henne. For nogle er det med optimering mod konverteringshændelsen ”Køb,” mens det for andre måske er ”Viev_Content” eller blot et klik.
Typisk siger man, at du skal have minimum 15-20 konverteringer DAGLIGT af den konvertering, du optimerer mod; men det bedste er, at du forsøger dig ad.

Sidstnævnte er i høj grad præget af målgruppen. Er det nogle, der lige har lagt dit produkt i kurv, men ikke købt, bør din tekst have fokus på at skubbe brugeren over målgruppen. Dette kan være udpensling af USP’er som gratis fragt og hurtig levering.

  

Forvent gode resultater

Eftersom annoncen er dynamisk og derved relevant for brugeren, samt typisk et led i en retargeting-strategi, kan du tillade dig at stille høje forventninger til denne annonceringsform. En ROAS på over 20 er ikke uset; og sommetider meget, meget højere: Det kommer i høj grad an på din branche og kundegruppe.

Denne annonce burde altid kunne betale sig selv hjem. Og udfordringen er ofte, at man som webshopejer ønske at bruge FLERE penge på sin DPA, fordi den er så effektiv. Men flaskehalsen er ikke dit budget; nej, det er mængden af ny trafik, som kommer ind og kigger på dine produkter og lægger dem i kurv. En måde at skrue op for din DPA er derved gennem indkøb af mere trafik: Fx opjustering af din Google Ads.

Skruer du op for budgettet på din Facebook DPA uden at øge trafikmængden, vil du blot betale for en højere frekvens; altså at de samme brugere ser annoncen flere gange. Og dette kan også vise sig at være en god investering, men det kan også blive overdrevet: Vi snakker om såkaldt diminishing returns; at dit samlede afkast falder, hvis du bruger flere penge. Dette kan fx skyldes, at dine brugere bliver ”trætte af” hele tiden at se samme annonce.

Med annoncerne mod de købeklare brugere (fx dem, der allerede har lagt produktet i kurven), kan du ofte slippe godt afsted med en høj frekvens, fordi brugeren er meget varm og tæt på et køb. 

"Webblers nyhedsbrev holder mig opdateret med ny viden om online marketing."

Dennis Wormark

CEO & Partner, TEXTA ApS

Webblers nyhedsbrev holder mig opdateret med ny viden om online marketing.

Dennis Wormark

CEO & Partner, TEXTA ApS