En bedre måde at lave Google Shopping eller... Mød Performance Max

DATO

31. august 2022

LÆSETID

10 min.

SKREVET AF

Camilla Arvad

DATO

31. august 2022

LÆSETID

10 min.

SKREVET AF

Camilla Arvad

bedre måde at lave Google Shopping eller?

Har du hørt, set eller arbejdet med Performance Max-kampagner?

Måske har du, måske har du ikke? Det er dog den seneste STORE ændring hos Google, som begyndte at rulle ud i løbet af 2021. Vi har nu arbejdet med Performance Max i et godt stykke tid nu og har gennemtestet kampagnetypen og alle dens features, og vi har selvfølgelig været spændte på resultatet af det – og er nu kommet til en konklusion:

Det virker faktisk godt 😉

 

Og hvad er Performance Max så?

Til dem, som endnu ikke har stiftet bekendtskab til Performance Max-kampagner endnu, så har Google egentlig bare bygget videre på konceptet, hvor de tidligere kombinerede flere kampagnetyper sammen såsom Shopping annoncer med Displayannoncer – også kendt for Smart shopping.

Performance Max-kampagnen er designet til at supplere dine søgeordsbaserede søgekampagner, så du kan finde flere konverterede kunder på tværs af alle Google kanaler. De har altså bare lavet en kombination af alle de kampagnetyper, som vi kender fra Googles portefølje: Search (Shopping), Gmail, YouTube, Display, Discovery og Maps, og navngivet det Performance Max. 

!nogså Performance Max-kampagnen består af Aktivgrupper (Asset Groups), som er annoncegrupper og annoncer der er lagt sammen i en. Hver aktivgruppe består af en annonce med flere overskrifter, beskrivelser, logoer, billeder og videoer, der har relation til en side, en kategori eller en målgruppe og derfor tilpasses til alle Googles placeringer.

I en aktivgruppe benytter man “Maksimal Effektivitet”, som gør, at man automatisk samler sine aktiver i alle annonceformater. Her finder og kombinerer Googles algoritme dine tekster, billeder og video m.m., og viser de mest relevante annoncematerialer, der giver det bedste kvalitetsresultat på tværs af Googles portefølje. Det er derfor en god ide, at sætte et slutmål for, hvad det er man gerne vil opnå med sin kampagne. Derfor er det også en god ide, at sætte et slutmål for sin kampagne, hvad vul du gerne opnå? Er det flere køb, sidevisninger, opkald, leads eller kliks. 

I en aktivgruppe kan man også tilføje ens produkter i fortegnelsesgrupper (Listings Groups). Så hvis du har en specifik kategori, produkt eller andet, som du gerne vil have fokus på, som for eksempel: vaser. Så kan du faktisk nøjes med, at tilføje denne kategori til din aktivgruppe.

En aktivgruppe skal også tildeles et målgruppesignal. Her laver man en brugerdefineret målgruppe på baggrund af alt det data du kan samle sammen, som du så giver til Googles algortimer, at arbejde med. Jo mere du giver den, jo mere har den at arbejde med, og jo mere hjælper man den til at opnå ens mål for ens aktivgruppe.

Her kan du også med glæde tilføje tilpassede segmenter, dine egne data samt interesser, såsom:

  • Søgetermer der søges på Google for at finde frem til dine produkter eller
  • bestemte typer af websites (lookalikes målgrupper) baseret på, hvem der besøger dine konkurrenters hjemmesider eller
  • personer, som tidligere har interageret med din virksomhed gennem remarketinglister
  • samt interesser indenfor din branche, som eksempelvis interiør, indretning osv, hvis kategorien du har valgt, at fokusere på eksempelvis er vaser.

Ovenstående hjælper alt sammen med at optimere dine valgte mål og optimere din kampagne bedst muligt.

 

Hvilke fordele har Performance Max:

 

Udvider din målgruppe:

Når du vælger, at gå med en Performance Max-kampagne, så giver du din virksomhed adgang til helt nye målgrupper, da det er på tværs af alle Googles kanaler samt dine tilpassede segmenter, såsom lookalike og remarketing målgrupper.

Du udvider din målgruppe og kommer længere op i købsprocessen, da du har mulighed for at finde flere kunder hvor de er, og du fanger flere der er mere købsparate kunder end tidligere søgeordsbaseret søgekampagner.

 

Saml al data på en kampagne:

Med Performance Max inkluderer man alle Googles platforme, og derfor samler man alt data på én kampagne fremfor på flere forskellige kampagner.

 

Øget Branding med flere kreativer:

Med de nye muligheder, som Performance Max giver os, så giver det dig luft til flere kreativer, hvor du kan samle overskrifter, beskrivelser, logoer, billeder og videoer et og samme sted. Altså til alle Googles platforme: Search, Gmail, YouTube, Display, Discovery og Maps. Dette hjælper til et øget branding som angiveligt vil generere flere konverteringer/leads end tidligere Shopping- og Søgekampagner, da alle kampagnetyperne nu er samlet i en.

 

Og hvilke ulemper har Performance Max:

 

Vær klar på at miste noget kontrol:

Et minus ved Performance Max-kampagnen er, at du mister noget kontrol, da du giver alt styringen til Google. Dette kan virke ret voldsomt for nogle, men det samme har man også tidligere gjort med Smart Shopping kampagner.

Vi har dog siden det rullede ud, arbejdet med Performance Max på flere af vores kunders Google Ads konti’s, og set, at med det rette setup og kreativer, så fungerer Performance Max ret godt. Du har mulighed for at levere en masse kreativt content: Billeder, videoer, tekster, logoer m.m., som du kan sætte dit præg på.

 

Søgetermer og negative søgeord:

Performance Max-kampagnen giver dog nogle begrænsinger i forhold til søgetermer, da du ikke kan se søgetermer på samme måde, som du kunne i søgekampagner og i en almindelig Shopping kampagne. I Performance Max er søgetermerne opdelt i søgekategorier, hvor du kan se konverteringer for hvert søgeord – smart. MEN.. det er dog ikke muligt, at tilføje negative søgeord til kampagnen, om det er noget der bliver muligt i fremtiden? Det kan vi kun krydse fingrene for, at Google snart åbner øjnene op for.

 

Er du i tvivl om du skal skifte til Performance Max?

Hvis man skal følge med tiden og sine konkurrenter, skal man selvfølgelig være villig til at tage nogle chancer engang imellem – selvom du ikke har en anelse om det virker netop for dig og din virksomhed. Men mit bud: Spring ud i det. “Hvis du ikke risikerer noget, risikerer du endnu mere”.

Google Ads er netop også stille og roligt begyndt, at foreslå Performance Max kampagnen, som en opgradering på din tidligere Smart Shopping kampagne – Og du er måske ved, at blive overbevist om, at du vil med på bølgen? Så vil jeg lige give dig et særdeles godt råd med på vejen – UNDGÅ at lave en Performance Max opgradering! Lav din egen! Hvis du gerne vil have hjælp til at opsætte en helt ny Performance Max-kampagne, så er du også meget velkommen til at kontakte mig eller en fra Webbler Teamet, så hjælper vi dig gerne.

Det var alt fra mig denne gang, og tak, hvis du læste med helt hertil!