← Tilbage til bloggen
Skrevet af: Kevin Aghballe
30. juni 2020

Hvad ville vi gøre med en dyrehandel?

What if case: Dyrehandel

Har du en dyrehandel, og vil du gerne være meget mere synlig online? Så kan du følge med her, og læse hvad vi ville gøre, hvis vi skulle stå for online markedsføring af en dyrehandel. 

Først og fremmest vil vi udnytte mulighederne online, og en kombination af forskellige markedsføringskanaler vil i sidste ende gøre en forskel for din webshop. Derfor ville vi både kigge på SEO, Content marketing i forhold til Google Ads og Facebook og ikke mindst email markedsføring. 

Kombination af organiske trafik og Google Ads

Tager vi et kig på markedet for handel af dyrefoder, -udstyr og legetøj m.m. online, så vil man finde et marked med stor konkurrence, og derfor ville man skulle komme ud over stepperne fra start af, og formå at vækste online. Man vil derfor skulle gå ind med en kontinuerlig indsat af både søgemaskineoptimering, søgeordskampagner og Google Shopping, da Google er platformen, hvor man skal findes. 

I forbindelse med at få mere trafik ind gennem den organiske trafik, ville vi først tage et kig på Søgemaskineoptimering af hjemmesiden, da det er vigtigt at man har et godt fundament til sin fremadrettet markedsføring, og sørge for at der er en sammenhæng mellem din hjemmesides indhold og det folk søger på. 

Vi har herunder listet 4 basale ting, som vi ville kigge på i forbindelse med søgemaskineoptimering:

1. Tjek brugervenligheden på shoppen; er den simpel, og nem at navigere rundt i eller er den alt for uoverskueligt? Det skal jo helst være sådan, at dine besøgende har lyst til at handle på shoppen.

2. Har du ikke rigtig noget indhold på dine kategorisider, ville det være en god start, at få implementeret noget godt og værdifuldt content. Så har du for eksempel en kategoriside om /hundelegetøj, vil vi starte ud med at lave en søgeordsanalyse for at finde relevante søgeord, som man kan inkorporeret i teksten. Værdifuldt indhold med de rigtige søgeord betyder rigtig meget i forbindelse med hvordan du rangerer i Google’s organiske resultater, og en god tommelfingerregel siger, at man som minimum skal have 500 ord til hver landingsside.

3. Det første potentielle kunder ser når de foretager en søgning på Google, er alle websiders title tags og metabeskrivelser. Så har man en dyrehandel online, er det vigtigt, at man kan skille sig ud fra sine konkurrenter, og at man har nogle gode og attraktive title tags og metabeskrivelser.

Disse hjælper både potentielle kunder og Google til at se, hvad din side handler om. Når vi arbejder med title tags og metabeskrivelser, så fokuserer vi altid på at gøre dem unikke og gøre brug af både USP’er (Unique selling points), såsom “Hurtig levering”, “Gratis Fragt”, “Gratis returnering” osv. samt CTA’er (Call to Action) såsom “Se udvalget her”, “Køb online her”, “ Find vores store sortiment her”, som skal kunne tiltrække potentielle kunder, og få dem til at klikke på ens søgeresultater frem for konkurrenterne. 

4. Udover værdifuldt indhold på dine landingssider, så har linkbuilding også meget at skulle have sagt, og da linkbuilding fungere som anbefalinger til din webshop ville vi aktiv gå ind og arbejde med linkbuilding, for netop at forbedre dine organiske søgeresultater herigennem.  

Struktur på dine Google Ads kampagner

Selvom det kræver godt med arbejde og en god portion tålmodighed for at komme til tops i de organiske resultater, kan vi tilsætte lidt krydderi i toppen med de betalte søgeresultater, Google Ads. 

Hos Webbler har vi blandt andet samarbejdet med Porcani, hvor vi har været med til at opbygge en solid, effektiv og kontinuerlig Google Ads struktur. 

Har du en webshop der for eksempel handler med hundeudstyr, legetøj, foder m.m., vil Google Ads være et meget godt sted at annoncere sine produkter. Google er nemlig den søgemaskine, hvor potentielle kunder aktiver går ind og leder efter givne produkter. 

Vi har blandt andet opsat Google Shopping, som er et af de mest oplagte kampagnetyper at starte ud med, når man har en webshop, som for eksempel Porcani.

Google Shopping er så simpel, som overhovedet muligt, for Google går nemlig ind og matcher dine kunders forespørgsler med dit produktfeed, som både indeholder produktbilleder, titler, priser m.m., samtidig med at Google Shopping viser dine annoncer øverst eller øverst til højre i Googles søgeresultater. 

Da Porcani er en webshop der både sælger hunde- og katteartikler samt foder har vi også haft fokus på, at opbygge en solid kampagnestruktur med Google Search kampagner. Disse annoncer er med til at fange den efterspørgsel, der er på deres produkter, brands m.m., og er bygget op med relevante søgeord, som er indsamlet gennem data fra tidligere opsatte kampagner samt søgeordsanalyser.  

For en webshop som deres, der for eksempel sælger hundefoder, har man en unik mulighed for at fange nye potentielle kunder, der kan konverteres til tilbagevendende kunder på længere sigt, og derfor vil det være en oplagt mulighed, hvis man har populære mærker på shoppen, at byde op på disse.  

Med en simpel opsætning på Google Ads og en mulighed for at dukke op i de organiske søgeresultater, så har du god mulighed for at øge mængden af trafik og konverteringer til din webshop.

Fang dine besøgende kunder med Facebook retargeting

For en webshop, der sælger hunde-, katte- og andre kæledyrsartikler vil Facebook også være et særdeles oplagt medie, at annoncere på. Det er ret så effektivt, da du her kan ramme besøgende, der allerede har haft interesse i dine produkter og hvor trafikken både kommer fra den organisk trafik og de betalte kanaler, såsom ens Google Ads annoncer. 

På Facebook har vi derfor mulighed for at sætte et Facebook Flow op med en række effektive kampagner, der kan målrette bestemte segmenter:

1. DPA (Dynamic Product Ads) – Disse annoncer vises til personer der allerede har vist interesse på din webshop. Dette sker ved hjælp af en Facebook Pixel, som man integrerer på shoppen. På den måde vil du kunne målrette og personalisere dine annoncer på baggrund af dine besøgendes seneste købsadfærd og vise specifikke produktvisninger, som kunder har været inde på. 

2. Retention Ads – For en webshop der sælger foder og kæledyrsartikler, er det en oplagt mulighed, at sætte en Retention Ads op. Med Retention Ads har du mulighed for at ramme tidligere kunder, der allerede har købt dine produkter på shoppen før, og derfor aktiv arbejde med genaktivering af tidligere kunder med værdiskabende content.

3. Lead Ads – Har du et nyhedsbrev, kan du også benytte Facebook effektivt til at opsamle kvalificerede leads til din mailliste, gennem Lead annoncer. Her kan folk bare trykke på din annonce, og så dukker der en formular op, og når den er udfyldt, har du et nyt sign up på din liste. 

Lad E-mail marketing være en central rolle i dit marketingmix

I forhold til Facebook og Google Ads, så har du mulighed for at skabe en mere personlig kommunikation gennem E-mail marketing. Så er du en dyrehandel, og ikke allerede har opsat E-mail marketing, så vil vi anbefale, at du gør det. 

Du vil have muligheden for at sende de såkaldte “almindelige” nyhedsbreve ud til dine nyhedslæsere, men er din nyhedsbrevsliste ikke rigtig fyldt op, så ville det være en god ide, at starte ud med at få potentielle kunder til at tilmelde sig. Hvordan gør du så det? Min anbefaling her vil være at sætte en leadindsamlings-popup op på din webshop, dette kan bl.a. gøres med værktøjet Sleeknote, samtidig med, at der kører en Lead ads indsamling på Facebook, hvor vi har bedst erfaringer med, at lokke dem med ekstraordinære tilbud, rabatter og konkurrencer. 

Når du har fået en god portion nyheds tilmeldte vil vi anbefale, at du mindst sender en mail hver uge eller hver anden uge, som både kan indeholde nyheder, eksklusive tilbud eller værdifulde informationer, som dine følgere kan bruge i deres dagligdag. 

Vil du samtidig spare tid og sætte ekstra skub i salget med E-mail marketing, vil vi også anbefale dig, at få sat E-mail automation op. Det er nemlig en meget bedre tidsinvestering end blot at sende en mail ud hver uge til anden samtidig med, at det giver større indtjening. 

Vi har herunder listet et e-mail automation flow, der virker: 

1. Velkomstmail

Er du i gang med at fylde dit nyhedsbrevsliste op med nye potentielle kunder, er en velkomstmail vigtigt for din webshop. De kunder, der netop har tilmeldt din nyhedsbrevsliste, er nemlig nogle af de mest sandsynlige til at handle på din shop, da det her de er mest interesseret i dit brand. Byd dem varmt velkommen, og har du givet dem en lille gulerod, for at tilmelde sig nyhedsbrevet, så husk endelig, at få det med. 

2. Cart abandonment (Tabt kurv)

Din kunde har netop forladt kurven på din shop, og du har derfor lige mistet et salg, igen. Du ved ikke om det skyldes at de fandt et bedre tilbud et andetsteds, uventede forsendelsesomkostninger eller de glemte den simpelthen bare. Men frygt dog ikke, der er håb for at få dem tilbage. Med en tabt kurv automation kan du sende en lille påmindelse ud til dine kunder. 

3. Win-back buyer mail

På facebook kan du genaktivér dine kunder gennem Retention Ads, og det er lidt det samme vi er ude i med en Win-back buyer mail. Det handler om at fange dine tidligere kunder, der ikke har foretaget nogen ordrer i en længere periode, og få dem til at interagere og handle ved dig igen. Dette gør du simpelthen nemmest ved at sætte en Win-back buyer mail op, som er målrettet til at fange dine tidligere kunder, og lokke dem tilbage på shoppen for at handle igen.