← Tilbage til bloggen
Skrevet af: Kevin Aghballe
10. juni 2020

Case om: Højgaard brugskunst

Hvad gør man, når sløje tendenser i salget skal vendes til en bæredygtig vækst? 

 

Højgaard Brugskunst tog kontakt til os tilbage i 2018, da de simpelthen oplevede at deres konkurrenter overhalede dem indenom og så at deres markedsandele smuldre. Det var en udvikling, der skulle vendes, og det kunne ikke gå for langsomt.

I samarbejde med teamet bag, tog vi et kvantespring mod omsætningsmålet i en sådan en hast, at vi blot få måneder efter påbegyndt samarbejde havde vækstet shoppens totale omsætning med hele 43 %. 

 

Første spadestik i den langsigtede plan var at stoppe den den umiddelbare blødning med henblik på at kunne opretholde kapaciteten til at investere. Vi strikkede derfor en kost-effektiv PPC-strategi sammen, der skabte et regulært profitcenter. PPC-strategien lagde derfor fundamentet for den videre plan, der med fokus på et bæredygtigt salg skulle have rod i e-mail markedsføring og de organiske positioner. Med markedsføringsstrategien planlagt, påbegyndte vi også arbejdet på inbound maskinen. 

 

All-inclusive vækster shoppen stadig efter 2 år

Året siger nu 2020, og Højgaard Brugskunst har nu de seneste 2 år oplevet betydeligt vækst på sin webshop gennem diverse markedsføringskanaler såsom Facebook, Google Ads,  SEO og E-mail. 

 

Hvad har vi gjort?

Effektive Facebook kampagner

Noget af det første vi havde fokus på var at fange de lavest hængende frugter ved at sætte Facebook retargeting op. Men før vi kunne gå i gang med det, så skulle der sættes nogle af de vigtigste moduler op i forbindelse med annoncering på Facebook, såsom Facebook Business Manager, integrere Facebook Pixel på webshoppen og oprettelse af kataloget m.m.

Da dette var på plads, gik vi i gang med at sætte diverse Facebook retargeting annoncer op, som for eksempel Dynamic Products Ads (DPA), som er annoncer, der bliver koblet direkte til Højgaard Brugskunst shopping feed. Med en Facebook DPA kampagne kunne vi målrette og personalisere annoncerne mod de brugere der allerede havde vist interesse for Højgaards Brugskunst produkter samt annoncere brugernes seneste produktvisninger, og derigennem generere noget salg. 

Efterfølgende har vi fået skabt et effektivt Facebook flow af forskellige kampagner, som giver flere kvalificerede leads/salg hver dag. Dertil har vi også benyttet os af Facebook Lead Ads til indsamling af tilmeldinger til Højgaard Brugskunsts nyhedsbrevet.  

Facebook annoncering er gennem de sidste 2 år blevet et ret så vigtigt fundament i Højgaard Brugskunst markedsføring, da det hjælper til en kontinuerlig stigning i omsætningen og har bidraget til, at de nu runder et 3-cifret beløb hver måned. 

 

Mere synlig med Google Ads

Da Google er et sted, hvor en potentiel kunde aktiv går ind og leder efter et produkt, og hvor det visuelle har en betydning fik vi, som noget af det første opsat Google Shopping på Google Ads, som viste sig at have stor potentiale for Højgaard Brugskunst. Her var det primære formål, at skaffe flere kunder til shoppen. 

Med Google Shopping var og er Højgaard Brugskunst garanteret at ramme de personer, som aktiv leder efter en generisk produktkategori eller et specifikt produkt/brand på webshoppen, og resultaterne heraf kan tydeligt ses med en fornuftig ROAS på 15,12.

Dertil har vi fået skabt en stor berøringsflade med brugere langt i købsprocessen og suppleret med effektive kampagner såsom DSA (dynamiske søgeannoncer) samt en Brand kampagne.  

Derudover så sørger vi løbende for, at optimerer på diverse søgeord, som potentielle kunder foretager sig i forbindelse med søgning gennem diverse kampagner af Højgaards Brugskunst produkter. I den forbindelse har vi gennem vores samarbejde også haft fokus på at bygge et solidt fundament op af relevante søgeord gennem Google Search kampagner, hvor efterspørgslen på Højgaard Brugskunst produkter har været stor. 

Effekten af de forskellige kampagner har været tydeligt, dels på grund af kombination med Google Shopping og Search annoncer, som har vist gode resultater med høje afkast og en stigning fra 2-cifret beløb sidste år til et 3-cifret beløb i dag.

 

Kombination af Facebook og Google Ads

For at sikre at de besøgende på shoppen altid bliver konverteret til kunder, har vi haft en øget fokus på diverse retargeting indsatser. Dette har gjort at vi løbende har arbejdet effektivt med diverse kampagnebudskaber, hvor vi har testet annoncetekster, annonceformater og andre kreative aspekter samt indsamlet en hulens masse data med henblik på at sikre den bedste performance, og hvordan vi på bedste vis kan forbedre diverse kampagner og annoncer fremadrettet. 

 

Arbejde med SEO har givet vækst i organisk trafik

Siden 2018 har målet været, at skaffe mere organisk trafik og indhold til webshoppen, som ville lede til flere konverteringer. 

Det har dermed vist sig, at det har båret frugt, ved at øge synligheden gevaldigt gennem blandt andet implementering af værdifuldt indhold på diverse landingssider, optimeringer af title tags og metabeskrivelser, Linkbuilding og meget meget mere. Dette har gjort at Højgaard Brugskunst har oplevet en markant stigning på de vigtigste søgeord, besøgstal og deres placeringer i Googles organiske resultater, som de er noget stolte af. Vel og mærke har de også øget deres organiske omsætning med 73 % i forhold til samme periode sidste år. 

 

E-mail markedsføring-setup vel opsat 

I diverse markedsføringstiltag gennem årene har vi også stået for Højgaard Brugskunst e-mail markedsføring. 

Her startede vi med at sætte integrationen op mellem mailsystemet og hjemmesiden, hvorefter vi satte et automation flow op af mails til at komplimentere webshoppen. 

Efterfølgende har vi formået at opbygge en rigtig god og lang mailliste, som vi har indsamlet gennem for eksempel Sleeknote og Facebook Lead Ads. 

Derudover har vi løbende udsendt ugentlige kampagnemails med fokus på udsalg og nyheder efter behov. Dette har gjort det muligt, at teste, måle og optimere på de udsendte kampagnemails, som er landet i kundernes mailboks. 

Med en kombination af autoresponders og manuelle kampagnemails har det for Højgaard Brugskunst vist sig at være en fordel, da vi har været med til at påvirke både potentielle og eksisterende kunder, og med en vel opsat markedsførings-setup har vi fået omsætningen til at stige i takt med tilmeldingslisten er blevet større.