← Tilbage til bloggen
Skrevet af: Camilla Arvad
30. juni 2020

3 Effektive og simple tricks til at booste dine tilbud online

Er du ejer af en webshop, og mangler ideer til hvordan du giver din kunde anledning til at komme igen eller tiltrække nye kunder? Så er den bedste og mest effektive måde, at gøre kunden opmærksom på et godt tilbud, som din virksomhed kører i en tidsbegrænset periode. 

Ofte skal der lidt til for at dine eksisterende kunder og nye kunder finder vejen til din webshop, derfor er en god måde, at bruge dine tilbud som lokkemiddel i din markedsføring. 

Vi har herunder listet 3 effektive og simple tricks til at booste dine tilbud:

1. Facebook interaktionsannoncer der virker 

De fleste webshops har i dag en Facebook side, og bruger den aktivt til at interagerer med deres kunder på. Men vil du sætte fart på din markedsføring og nå ud til endnu flere end dem der allerede følger din side på Facebook? Så kan du gennem sponsorerede opslag booste dit budskab effektivt ud med Facebook eget annonceringsværktøj. Her snakker vi ikke bare at booste et organisk opslag, men bruge Facebook Business Manager til at oprette en opslagsinteraktionsannonce i forbindelse med dit opslag.

Ved at benytte sig af sponsoreret indhold på Facebook, vil du kunne få dit budskab vist rigtig mange steder, såsom Facebook nyheder, Instagram Stories, Nyheder på Instagram, Messenger og mange flere, og derfor vil du altså nå ud til endnu flere og gøre dig bemærket end du ville gøre ved kun brug af organisk indhold. 

Der vi vil hen er, at har du brug for at sprede dine gode tilbud ud på Facebook med en kombination af både et organisk opslag sammen med en annonce. Dette kan du gøre nemmest ved, først at poste et fængende billede sammen med en informerende og inspirerende tekst på din Facebook side. Opslaget skal altså få dine kunder til at ville interagere med opslaget, de vil altså læse mere og klikke videre ind for at handle dine vare på shoppen, og kan du få dem til det, så er du kommet langt.

 

Vi vil nu gennemgå en række steps fra du har postet dit organiske opslag på din Facebook side til din opslagsinteraktionsannonce er igang, da Facebook Business Manager godt kan være lidt af en jungle at finde rundt i.

Første step – Kampagnemålsætning for din annonce

Først skal du selvfølgelig have oprette en ny kampagne, hvor du herefter vælger din kampagnemålsætning samt interaktionstype. I dette tilfælde skal du vælge interaktion og opslagsinteraktion.

Hvordan_du_laver_de_bedste_Facebook_annoncer_2.2

 

Andet step – Budget og tidsplan

Når du har valgt din kampagnemålsætning, skal du efterfølgende vælge, hvor langt tid din kampagne skal køre, og hvor mange annoncekroner du gerne vil bruge. Du kan både vælge mellem et dagligt eller livstids budget.

 

Tredje step – Målgruppe, hvem vil du annoncer til?

Vælg herefter hvilken målgruppe, som kampagnen skal rettes mod. Da vi er igang med at gennemgå, hvordan du sætter en interaktionsannonce op, så har man flere muligheder for, hvem man skal målrette annoncen efter. Man kan for eksempel vælge, at målrette annoncen efter tidligere besøgende på din shop, da du så er med til at ramme den målgruppe, som allerede har vist interesse for dine produkter og interageret med din virksomhed.  

 

Fjerde step – Placeringer af annoncer

Når du har udfyldt din målgruppe, er næste skridt, at vælge, hvor du vil placere dine annoncer henne. Her kan du vælge mellem automatiske placeringer eller manuelle placeringer. Vi kan anbefale, at man vælge automatiske placeringer, da Facebook automatisk går ind og optimere annoncen ud fra, hvor det er mest sandsynligt for at potentielle kunder vil interagere at gøre brug af automatiske placeringer eller manuelle placeringer.

 

Femte step – Optimering og levering

Her skal du vælge den hændelse, du vil optimere for i dit annoncesæt, hvor du til denne annoncetype skal vælge “Opslagsinteraktion”, som går efter at leverer dine annoncer til de rette personer for at hjælpe dig med at få flest mulige Synes godt om, delinger eller kommentarer til dit opslag til den laveste pris.

 

Sjette step og sidste step – Vælg dit opslag

Nu er det tid til at vælge det opslag, som du postede på din Facebook inden du gik i gang med, at oprette din Facebook kampagne. Her klikker du på “Vælg opslag” under “Brug eksisterende opslag, og vælger det opslag du gerne vil promovere. Herefter kan du vælge en “Opfordring til handling”, hvor du kan vælge mellem forskellige CTR (Call to Actions) såsom: køb nu, læs mere, se mere osv., og derefter linke ind til den pågældende landingsside, som du gerne vil have dine kunder ind på. Så er det egentligt bare, at klikke på “Offentliggør”, og du har nu lavet din første interaktions annonce.

 

2. E-mail: Spred dit budskab ud til eksisterende kunder

Det handler om at skabe en rød tråd gennem din markedsføring, og kører du et kampagnetilbud gælder ligeledes denne regel. Så efter du har gjort opmærksom på dit tilbud på Facebook vil det også give rigtig god mening, at sende en kampagnemail ud.

Faktisk så koster det 5 gange så meget at tiltrække nye kunder end det gør at genaktivere dine eksisterende kunder. Så har du en god slat nyhedslæsere på dit nyhedsbrev, så brug endelig en kampagnemail til at sprede dit budskab ud til dine allerede eksisterende kunder.

Her kommer der en række tips til hvilke overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med udformning af din kampagnemail:

 

Stærke emnelinjer

Det handler ikke om at sælge dine ydelser gennem din emnelinje, eller få læserne til at klikke på det der står inde i mailen. Nej, det første step handler simpelthen om at få modtageren til at åbne din mail først. 

Du skal vække din modtagers nysgerrighed, og sikre en høj åbningsrate. Gennem en tilbudskampagne kan man gøre brug af haste-budskaber, så du får dine kunder til at reagere hurtigt på dine mails i deres indbakke. Det gør du blandt andet ved at bruge sjove og uimodståelige vendinger samt emojis. 

Du skal bruge emnelinjer, som indikerer at kunden har travlt, som for eksempel, hvis de skal nå det gode tilbud inden det udløber. Så fortæl dine modtager, at det er et tidsbegrænset tilbud. Vi har listet nogle emnelinjer op, der får dine læsere til at reagere:

  • I dag sker det! 🔥 Spar 25 % på vaser! Tilbuddet slutter kl. 23:59
  • SLUTTER VED MIDNAT: Op til 30 % på stort set alt! Shop inden det er for sent ⌛
  • 🔥 KUN I DAG: Ekstra rabat på udsalgsstyles 🔥
  • Husk dette inden søndag! 😍 20 % du ikke må gå glip af!
  • Spar 20 % på populære varer – Gælder kun DENNE weekend!
  • 25 procent af vores kunder har allerede shoppet vores gode tilbud 😍 Har du også?
  • Spar 20 % på ALT! 👉 Gælder kun i dag ⌛

 

Dit nyhedsbrev skal minde om din hjemmeside

For at give dine kunder en tryghed, er det vigtigt at skabe en synergi mellem nyhedsbrevet og hjemmesiden samt benytte dig af samme tema og budskab i din mail, som du har på din hjemmeside og dit Facebook opslag. 

 

Lad dit indhold fokusér på salg

I forhold til dine almindelige ugentlige kampagnemails, bør du have ekstra fokus på salg i denne mail. Her bør du præsentér nogle af dine produkter sammen med nogle CTA’er (Call to Action) knapper i din mail, så dine modtagere ikke er i tvivl om, hvad du gerne vil have dem til. Har du en fængende overskrift, kan du eventuel gøre den klikbar, hvis den har en CTA, som for eksempel: “Se alle tilbud her”. Derudover vil vi anbefale, at man et andet sted i mailen, også har en klikbar knap, som for eksempel “Gå til tilbud her”, så øger du interaktion, og du lader dine klikbare elementer gøre arbejdet, sammen med resten af mailen selvfølgelig.  

 

3. Google Ads: Gør brug af promoveringsudvidelser

Vidste du, at du kan fremhæve dine tilbud gennem Google Ads? 

Det kan man faktisk, og du har nok selv bemærket den høje konkurrence på markedet, og at der er kamp om kunderne, samtidig med at der er flere og flere butikker der satser på at få en online tilstedeværelse. Dermed er der mange flere webshops, der også oftere kører med diverse tilbud. Det er blevet en tilbudskrig.  Dog er det ikke alle der har luret denne ret så simple og effektive annonceudvidelse på Google Ads, eller måske har de? Men måske glemt den igen. 

Du kan ret så simpelt oprette en promoveringsudvidelse på Google, som egentligt bare vil fremhæve din “anledning” og hvor meget rabat du tilbyder på dine søgeordsannoncer på Google. 

 

Se guiden herunder, om hvordan du opretter en promoveringsudvidelse på din Google Ads konto:


Første step – Du finder kolonnen med “Annoncer og udvidelser”, for derefter at vælge promoveringsudvidelse. 

Hvordan_du_laver_de_bedste_Facebook_annoncer_3


Andet step – Når du har valgt Promoveringsudvidelse, skal du herefter vælge hvilken anledning, og der er et hav af valgmuligheder. I forbindelse med eksempelvis et forårsudsalg, kunne man vælge “forårsudsalg”.

Hvordan_du_laver_de_bedste_Facebook_annoncer_4.1


Tredje step – Nu skal du bare sætte ind, hvor meget rabat du tilbyder, og i hvilken format. Du kan for eksempel skrive et beløb eller en procentdel. 

Hvordan_du_laver_de_bedste_Facebook_annoncer_5.1

Det gode ved en promoveringsudvidelse, er også at man kan sætte en tidsplan op, så man kan planlægge hvornår den skal både skal starte og slutte igen. 

Her har du et eksempel, hvordan din udvidelse kan se ud:

Hvordan_du_laver_de_bedste_Facebook_annoncer_6

Boost dine tilbud gennem Facebook, Email og Google Ads 

Der ligger stor potentiale i, at få mest muligt ud af dine tilbudskampagner ved at bruge en kombination af både de organiske og betalte markedsføringsmuligheder. Disse har vi nu gennemgået step by step, og er du godt rustet til både kunne ramme dine nuværende kunder med gode tilbud samt tiltrække nye kunder. Det vigtigste, er bare at du skaber en rød tråd hele vejen igennem.