12 webshop tiltag som øger din konverteringsrate og ordreværdi

DATO

7. marts 2023

LÆSETID

4 min.

SKREVET AF

Kevin Aghballe

DATO

7. marts 2023

LÆSETID

4 min.

SKREVET AF

Kevin Aghballe

1. Vis dine USP’er

Sørg for at dine USP’er (unique sellings points) er synlige på din webshop. En anbefaling her ville være at placere dem i en bjælke i toppen af hjemmesiden, så det er synligt på alle sider, samt på produktsiden, så de også lige kan give dine besøgende flere gode grunde til at klikke på “tilføj til kurv”-knappen.

2. En nem og brugervenlig navigation

Det skal være nemt at finde det man leder efter i din webshop. Sørg derfor for at dine kategorier er nøje opdelt, så man hurtigt kan finde de produkter man leder efter, med så få klik som muligt. En fordel her ville være at opdele diverse menupunkter i en mega menu, således man får et nemt overblik over diverse kategori muligheder.

Du kunne med fordel også sætte billeder ud fra menupunkterne, som repræsentere kategorien, så man endnu hurtigere kan finde hvad man leder efter.

3. Livechat skaber tryghed

Med en livechat på webshoppen, har kunderne altid mulighed for at skrive, hvilket ikke kun gør at de hurtigt kan få svar på deres spørgsmål, men skaber også en tryghed når de første gang skal handle på sitet.

4. Synliggør din fri fragt grænse

Tilbyder du fri fragt over et vist ordrebeløb, så kan dette hjælpe med at øge din gennemsnitlige ordreværdi, hvis dette altså synliggøres på webshoppen. Her skal det ikke blot være sammen med dine andre USP’er, men kunden skal vide hvor meget de mangler for at opnå fri fragt, når de har føjet noget til kurven. Det skal også tydeligt vises når de har opnået fri fragt, da dette også øger konverteringsraten.

5. Vis hvornår tilbuddet udløber på produktsiden

Har du sat dine produkter på tilbud, kan det skabe lidt urgency ved at du får med hvornår tilbuddet udløber. Her ville det være bedst med en automatisk nedtælling på produktsiden.

6. Dine populære produkter skal ses

Hvis de sælger bedst, hvorfor så ikke vise dem? Sørg derfor for at dine mest populære produkter er synliggjort på siden. Standardiseringen på produktsider skal derfor være ud fra det der sælger bedst. Dette øger også chancen for at kunden hurtigt finder hvad de leder efter. De kan også indsættes som et billede i menuen eller som søgeforslag i webshoppens produktsøgning.

7. Find produkterne hurtigt med en filterfunktion

For de fleste produktkategorier vil det give mening at have en filterfunktion med på siden. Så behøver kunderne ikke at kigge alle de produkter som alligevel ikke er relevante for dem, igennem, og i stedet blot få vist de produkter de er interesseret i.

8. Reserver, venteliste, og vis alternativer

Har du udsolgt på et produkt en kunde er interesseret i, så skal du ikke skjule denne i shoppen. Kunden kan stadig reddes ved at du giver dem muligheden for at blive skrevet op på en venteliste som giver dem besked når produktet igen er på lager. Du kunne med fordel også skrive på siden hvornår produktet forventes at komme på lager igen, og give kunden mulighed for at reservere produkterne i stedet. Uanset, er det vigtigt at du på siden også viser andre lignende produkter, som kunden måske kunne være interesseret i i stedet.

9. En rabatkode kan give det sidste skub

Giv kunden mulighed for at opnå rabat ved at de tilmelder sig nyhedsbrevet. Dette giver selvfølgelig værdi ved at du får flere tilmeldinger på din nyhedsbrev liste, men kan også hjælpe med at øge konverteringsraten på shoppen. Rabatkoden kan nemlig godt give kunden det sidste skub der skal til, for at de foretager den første konvertering. Her kan du med fordel bruge gamification, og gøre din popup til et spinnehjul, hvor man har mulighed for at opnå flere gevinstmuligheder.

10. Skab mersalg i kurven

Tilføjer kunden et produkt til kurven, er de meget tæt på at foretage en konvertering. Her kan du, for at øge ordreværdien, vise kunden flere produkter, og give dem mulighed for at for at tilføje disse til kurven. Både for at vise, hvad der passer godt til produktet som allerede er tilføjet til kurven, samt for evt. at tilføje de sidste for at de kan opnå fri fragt.

11. Få loyale kunder med en kundekonto og kundeklub

Giv kunden mulighed for at oprette en konto på hjemmesiden, således de let kan tilgå deres ordreoplysninger, samt gemme deres brugerinfo, som navn og adresse, så dette automatisk udfyldes, næste gang de handler på shoppen. Det næste niveau af denne, er at lave en kundeklub på hjemmesiden, således kunden med sin konto, også kan optjene points, baseret på de ting der skaber værdi for webshoppen, såsom køb, nyhedsbrevstilmelding, samt følge, dele, og like webshoppens sociale medier.

12. Tillid og tryghed med badges og testimonials

For alle webshops er det vigtigt at kunden er tryg ved at foretage et køb. Især for nye webshops kan dette være en udfordring. For at skabe tillid til shoppen og tryghed ved købet, kan man dele tidligere kunders erfaring gennem testimonials, som gerne skal kunne ses på alle relevante sider i shoppen. Derudover kan man også bruge badges som e-mærket, PriceRunner Købsgaranti, eller Trustpilot